Første lerdueskydning ved Jagthytten

LERDUESKYDNING 2009

Vollerup, den 21. august 2009

Grillen var tændt, hytten var møbleret, Gunnar Faaborg var klar med lerduekasteren og mange var mødt op til en hyggelig eftermiddag og aften.

Peter Gormsen, Sønderjyllands Vindue- og Døre i Hellevad har sponseret stole og borde til jagtjytten - STOR TAK til PETER !!
 
Gunnar Faaborg var hyret med lerduekasteren og sørgede for instruktion og at der var duer i luften. Ca. 40 medlemmer og gæster deltog i konkurrencen, hvor der var mange fine præmier at kæmpe om. Duetæller henrik Bladt kaldte 5 skytter til omskydning. Efter en meget spændende omskydning fra stol foran kasteren kunne seniorskytte Meyenburg glæde sig over at være vinder af skydningen.

Grillmester Peter Lind sørgede for veltilberedte grillpølser med dertil hørende kartoffelsalat og pølsebrød.

Kasserer Frank Lauridsen solgte godt af lagkage (TAK til bagerne ...) vand og øl og ... 

Vejret viste sig fra den lune side, og vi havde en hyggelig og fornøjelig eftermiddag/aften ved vores jagthytte.

Af Carsten Tondering
webmaster